Metode — Nederlandene

To output, tre love.

Den nederlandske beregner fastsætter griffierechtDen obligatoriske retsafgift, der betales til den hollandske retskontor (de griffie) for at anlægge eller videreføre en sag, fastsat ved Wet griffierechten burgerlijke zaken (og for forvaltningsklager, Algemene wet bestuursrecht). Det er et fast trinbeløb, der afhænger af retten, kravets størrelse og partens type — en sagsomkostning, ikke et advokatsalær. Nederlandene har ingen lovbestemt advokattarif.Ordliste → — den obligatoriske, statsfastsatte afgift, der betales til rettens sekretariat (de griffie) for at indlede eller fremme en sag. Civile sager, familiesager og arbejdsretlige sager reguleres af Wet griffierechten burgerlijke zaken (Wgbz) og dens bijlage (afgiftstabel); forvaltningsretlige klager reguleres af Algemene wet bestuursrecht (Awb) art. 8:41 lid 2. Begge tabeller indeholder beløbene for 2026, fastsat ved Regeling indexering griffierechten 2026 (Stcrt. 2025, 39855, i kraft 1. januar 2026). Alle tal på siden er i EUR og vises til pålydende.

I modsætning til Tarifos øvrige lande har Nederlandene ingen lovbestemt advokatstarif: advokatssalærer er ren aftale. Der er derfor ingen advokatmotor, og »referenceværdierEt tariftal, der er vejledende, ikke bindende — en retningslinje for, hvad et salær sædvanligvis udgør, som advokat og klient frit kan afvige fra. Alle tal, som Tarifo viser, er referenceværdier.Ordliste →, ikke minimum«-rammen (CJEU C-438/22) gælder ikke her — griffierecht er et præcist lovbestemt beløb, ikke en reference. Fogedigebyrer (Btag) og kuratorsalær ved insolvens (Faillissementswet) hører under egne love og returneres som out-of-scope.

Beregnerens andet output er liquidatietarief — den skala, civile domstole sædvanligvis anvender, når de fastsætter proceskostenveroordeling (afgørelsen om sagsomkostninger) efter art. 237 Rv. Det besvarer et andet spørgsmål end griffierecht: ikke »hvad skal jeg betale retten for at begynde?«, men »hvad kan den tabende part blive dømt til at godtgøre mig, hvis jeg vinder?«. Det er udtrykkeligt ikke en klienttarif — det er en omkostningsgodtgørelsesskala, der i praksis kun dækker en del af, hvad en advokat rent faktisk opkræver. Tallene stammer fra Liquidatietarief rechtbanken en gerechtshoven og Liquidatietarief kanton, begge udgivet af de Rechtspraak (LOVCK, i samråd med NOvA), begge med de beløb, der gælder fra 1. februar 2026. Afsnit 03 gennemgår, hvordan det beregnes, og hvor det bevidst afviger fra griffierecht.

En trinvis fast tabel — ingen procentsatser.

Wgbz trinvist fast tabelcelle

Der er ingen pr.-euro-komponent nogen steder. Enhver Wgbz-afgift er en fast celle, der aflæses i bijlage, valgt ud fra tre dimensioner: retsinstansen (kantonrechter eller rechtbank), værdibåndet og partstypen. Et pengekrav på €75.000 for en fysisk person er simpelthen rechtbank-cellen »≤ €100.000«: €1.414.

Retsinstans (udledt)

Pengekrav ≤ €25.000 og alle arbejds- og huslejesager uanset værdi er kanton (art. 93 Rv); alt andet er rechtbank. Instansen udledes af sagen og værdien — den spørges aldrig om.

Partstype (tre kolonner)

Hvert bånd har tre kolonner: niet-natuurlijke persoon (organisation), natuurlijke persoon (privatperson) og onvermogende (nedsat takst, art. 16 Wgbz). Privatpersonens afgift er loftet ved €2.803 over €100.000 (art. 3 lid 6) — den stiger ikke til organisationens €10.487.

Awb fast bånd (forvaltningsret)

Forvaltningsretlige klager benytter et separat, enklere tabelskema (art. 8:41 lid 2): et fast beløb på €200 for en privatperson, €54 for en social-/ydelsessag (verlaagd, Bijlage 3) eller €397 for en organisation. Ingen værdis- eller instansdimension.

Anke og kassation er et tabelskifte, aldrig en multiplikator. En sag, der går videre til en højere instans, betaler ikke en fast brøkdel af første-instansafgiften — motoren aflæser en uafhængig lovtabel for den højere ret. Det talmæssige sammentræf, at nogle højere-instans-celler ser “cirka halvt så store” ud som første-instans-cellen, er ikke en regel.

Hoger beroep → gerechtshof (Wgbz Tabel 3)

Enhver civil, familie- eller arbejdsretlig anke — uanset hvilken ret der behandlede sagen først — går til gerechtshof og aflæses efter bijlage, Tabel 3 efter værdibånd og partstype. ★B: første-instans-opdelingen mellem kanton/rechtbank forsvinder ved anke — der findes ingen “kanton-anke”-tabel. Onbepaalde waarde"Ubestemmelig værdi" — kategorien for en hollandsk sag uden kvantificerbar kravværdi, såsom en skilsmisse, faderskab, adoption eller en anmodning om en erklæring eller et forbud. Disse sager betaler en enkelt fast griffierecht fra en dedikeret linje i takstbladet frem for et værdibaseret beløb.Ordliste → falder ind under bånd 1 (privatperson €373). Loftet for privatpersoner er her €2.192.

Cassatie → Hoge Raad (Wgbz Tabel 4)

Civil kassation aflæses efter bijlage, Tabel 4 — en enkelt tabel med fire bånd, igen efter værdi og partstype. Onbepaalde waarde falder ind under bånd 1 (privatperson €386). Loftet for privatpersoner er €2.629 — sit eget tal.

Administratief hoger beroep → Awb art. 8:109

Forvaltningsretlige anker (Centrale Raad van Beroep / Raad van State / CBb / belastingkamer) aflæses efter art. 8:109 lid 1 — et fast bånd på €147 / €297 / €596 uden værdidimension. ★C: generel forvaltningsret har ingen kassationsinstans — der findes ingen tredje instans for admin_*-sager.

Liquidatietarief: point × et værdibånd.

Det andet output opbygges af to tal: et antal point for det udførte processuelle arbejde og en tarief per punt (takst pr. point), aflæst i et værdibånd. Det tilkendte beløb er min(points, band maximum) × tarief per punt. Tarifo viser en standardprocedure på to point (én skriftveksling plus et retsmøde) — det mest forsvarlige “typiske” tilfælde. En længere procedure giver flere point, og retten kan afvige helt fra skalaen; beløbet er vejledende, ikke en beregning af det faktiske krav.

Tre uafhængige skalaer

Hvilken tabel der aflæses, afgøres af retsinstansen og fasen, ikke af et valg: kanton (salaris gemachtigde — 14 fine bånd, fra €43 til €1.731 pr. point), rechtbank (Tarief I–VIII, fra €554 til €4.631) og gerechtshof ved anke (Tarief I–VIII, fra €912 til €6.609). Instansen udledes på samme måde som ved griffierecht (art. 93 Rv).

Ingen partstype-dimension

Hvor griffierecht har tre partstype-kolonner, har liquidatietarief ingen. Det tilkendte beløb er ens, uanset om parten er en organisation, en privatperson eller en onvermogende, og der er intet loft for privatpersoner. Partstype-valget i resultatpanelet påvirker kun griffierecht-beløbet.

Først et pointloft, så intet

De lavere bånd begrænser antallet af point — rechtbank Tarief I–IV op til 5/6/7/10 point, gerechtshof 3/3/4/6. Fra Tarief V og opefter angiver taksten “zonder maximum puntental”: reelt ingen grænse. Ved standardværdien på to point rammes der aldrig et loft.

Ubestemmelig værdi

En sag med onbepaalde waarde falder under Tarief II — €653 hos rechtbank, €1.290 hos hof. Hos kantonrechter er det i stedet overladt til rettens skøn: taksten angiver et interval på €87–€1.155 pr. point og overlader beløbet til retten, så Tarifo viser en vejledende standardværdi fra intervallets nedre grænse og markerer det.

Ved anke aflæser gerechtshof en egen, højere tabel — aldrig et multiplum af den førsteinstansielle tilkendelse. Fra 1. februar 2026 er hof-skalaen omstruktureret til et separat skema med højere værdier pr. point og lavere pointlofter. Kanton/rechtbank-opdelingen overlever ikke: en kanton-arbejdssag, der ankes, aflæser gerechtshof-skalaen efter værdi, ligesom enhver anden anke. Det talmæssige sammentræf, at hof Tarief II (€1.290) er lig med rechtbank Tarief IV (€1.290), er præcis det — et sammentræf mellem to uafhængige tabeller.

Én båndkonvention er værd at nævne, da de to tabeller adskiller sig. Skalaerne for rechtbank og gerechtshof er formuleret som “beneden € 10.000” og “van € 10.000 tot € 20.000”, så øvre grænse er eksklusiv — et krav på præcis €10.000 aflæser Tarief II, ikke Tarief I. Kanton-skalaen er formuleret med “tot en met”, så dens øvre grænse er inklusiv. Kantontabellen beregner desuden båndet på et bredere grundlag end selve kravet: hoofdsom plus rente plus buitengerechtelijke incassokosten.

Ingen moms på nogen af outputtene — og intet advokatssalær.

Griffierecht er en lovbestemt offentlig afgift uden for BTW (nederlandsk moms), efter både Wgbz og Awb. Beregneren viser den til pålydende uden momslinje og uden toggle. Da der ikke er nogen lovbestemt advokatstarif, er der heller intet advokatssalærtal og ingen momsknap for advokater. En nedsat (onvermogenden) takst kan finde anvendelse efter art. 16 Wgbz, hvis parten har en toevoeging eller en indkomstoversigt fra Raad voor Rechtsbijstand.

Liquidatietarief er heller ikke pålagt moms, men af en anden grund, og taksten siger det udtrykkeligt: det tilkendte beløb er “geen dienst met btw belast, maar een bijdrage van de ene partij in de kosten van de andere” — ikke en momspligtig ydelse, men den ene parts bidrag til den anden parts omkostninger. Der lægges derfor ingen BTW oveni, og det er heller ikke indregnet. Begge beløb i resultatpanelet er derfor netto, og ingen af dem reagerer på en momsknap.

Et pengekrav på €75.000, første instans.

Tag et pengekrav med en værdi på €75.000 (civil_claim_money, privatperson, første instans):

Samme krav for en organisation (niet-natuurlijke persoon) er cellen på €3.083; for en onvermogende er det det faste beløb €93. Et €25.000-krav for en privatperson er kantontopbåndet (€753); €25.000,01 springer til rechtbank-indgangsbåndet (€1.414). Alle disse værdier er fastholdt i motorens enhedstests.

Samme sag giver også en liquidatietarief-værdi, efter en anden tabel:

Parten betaler altså €1.414 for at begynde, og — hvis hun vinder, og retten følger skalaen — kan hun blive tilkendt €2.580 til sine egne advokatomkostninger. De to beløb er uafhængige: ingen af dem udledes af det andet, og den partstype, der ændrer det første beløb, ændrer ikke det andet. Ved anke aflæser samme krav i stedet gerechtshof-skalaen: Tarief IV til €2.352 pr. point, altså €4.704 — ikke et multiplum af de €2.580.

Hvor den nederlandske tabel er genudledt, ikke overflyttet.

Nederlandene genbruger den fælles tværnationale sagstype-taksonomi, men enhver klassificering er genudledt fra Wgbz / Awb — en sag, der er afgiftsfri i et andet land, kan være afgiftsbelagt her. Tre af disse genudledninger er fastholdt som regressionstests:

Liquidatietarief klassificerer de samme sager igen på en anden måde — og afviger ikke kun fra andre lande, men også fra griffierecht. Tre af disse er fastholdt som regressionstests:

En sidste klasse af afvigelser er rent kategorisk, og her er de to output enige: execution_* (fuldbyrdelse) er en fogedihandling efter Btag, og insolvency_petitions dominerende omkostning er salaris curator efter Faillissementswet — begge reguleres af egne love. Beregneren returnerer null for disse sager for både griffierecht og liquidatietarief og skjuler panelet i stedet for at angive et tal, der ikke vil gælde.